Strandsvingel er stadig en attraktiv afgrøde

Økonomien i strandsvingelproduktionen forventes fortsat at være en af de bedste, også selv om den taber 2.900 kr./ha i støtte efter EU-reformen. DLF-TRIFOLIUM tror på fortsat stigende udbytter i de kommende år på grund af introduktion af nye højtydende sorter, anvendelse af væksregulering og en øget kvælstoftildeling. Forbruget er stigende og det samme er salgsmulighederne, primært på det europæiske marked.

"Rygtet om min død er stærkt overdrevet," sagde

Mark Twain efter at have set sin egen dødsannonce i avisen. Det samme udsagn kan afgrøden strandsvingel bruge.

- Siden afkoblingen blev en realitet, har alle talt om strandsvingel som den afgrøde, der tabte mest på afkoblingen. Dette er også rigtigt, men alle glemmer, at afgrøden har haft en så god økonomi, at den - selv om den taber 2.900 kr./ha i støtte - stadig er blandt de bedste. En del af de 2.900 kr./ha vil i øvrigt kunne hentes hjem igen via højere salgspriser, siger Erling Christoffersen, avlschef, DLF-TRIFOLIUM.

I figur 1 ses Dækningsbidrag 1 for strandsvingel og hvede fra 2000 til 2004. Samtidig er der vist en prognose for 2005 og 2006.

- Prognosen er naturligvis meget usikker, specielt fordi ingen kender priserne. Her er der i virkeligheden nok tale om større usikkerhed om hvedeprisen end om prisen på strandsvingel. Hveden er sat til 80 kr pr. 100 kg, mens strandsvingel er sat til 6,50 kr pr. kg. Strandsvingelprisen er et gennemsnit af alle vore sorter, som er de samme sorter, der indgår i gennemsnitsudbyttet. Der er regnet med gennemsnitsudbytter for begge afgrøder, forklarer Erling Christoffersen.

Det ses, at der er godt 2.000 kr./ha at hente ved at dyrke strandsvingel frem for hvede. Det skal understreges, at stykomkostningerne for strandsvingel er beregnet på en 1. års mark. Omkostningerne ved dyrkning af strandsvingel 2. og 3. år er væsentligt mindre. Af andre fordele ved strandsvingel er forfrugtsvirkning samt spredning af høst, hvilket ikke er værdisat her.

Figur 1: Dækningsbidrag 1 for strandsvingel og hvede fra 2000 til 2004 samt prognose for 2005 og 2006

Dyrkningen af strandsvingel begyndte i Danmark i 1990 og har siden udviklet sig til et areal på 3.300 ha i 2004. Strandsvingel bruges mest til plæneformål, men der dyrkes også fodersorter.

- Introduktionen af afgrøden er en af de større succeshistorier for DLF-TRIFOLIUM i de senere år, og det er meget ærgerligt, hvis vi i den nuværende situation ikke fortsætter dyrkningen af denne art, siger Erling Christoffersen.

Strandsvingel anvendes mest til græsplæner under tørre forhold i Sydeuropa, hvor den er bedre til at holde sig grøn end andre arter. DLF-TRIFOLIUM har i de senere år solgt store mængder af arten.

- Fra vor salgsafdeling lyder der optimistiske toner vedrørende muligheder for salg i de kommende år. Vi satser på at kunne levere frø til det europæiske marked. Vi kan konkurrere med de to øvrige lande, der dyrker strandsvingel, nemlig Holland og Frankrig. Disse to lande dyrker under samme betingelser som os, og hvis vi kan opretholde de seneste års gode udbytter, står vi stærkt i konkurrencen, siger Erling Christoffersen.

Stadigt stigende udbytter

En af grundene til de stigende udbytter, vi har set i de senere år, er, at DLF-TRIFOLIUM har introduceret nogle højtydende sorter, som primært stammer fra USA. I figur 2 ses udbytterne i de tre nye sorter Olympic Gold, Southern Comfort og Starlet i sammenligning med Cochise.

Figur 2: Udbytterne i de nye sorter Olympic Gold, Southern Comfort og Starlet i sammenligning med Cochise (gennemsnit for høst 2003 og 2004).

- Et andet forhold er, at vi har lært at vækstregulere strandsvingel, hvilket i gennemsnit af to års forsøg har givet 210 kg/ha i merudbytte. Endelig kan nævnes, at avlerne nu virkelig har lært at dyrke arten, og blandt andet har de øgede kvælstofnormer, som gælder fra høst 2005, en positiv virkning, slutter Erling Christoffersen, DLF-TRIFOLIUM.